I nyeste rapport fra vanvids-bordet i Macau, kan man læse, at det i dag kun er kinesiske Chau Giang, der sidder til bords med de kinesiske rigmænd. Chau Giang er en af de gamle rotter fra Bellagio, hvor han i mange år har frekventeret nogle af verdens største cash games.
I dag er han så eneste professionelle spiller ved bordet, da hverken John Juanda, Tom 'durrrr' Dwan eller Phil Ivey efter sigende spiller i dag.
Blinds er stadig, hvad der svarer til astronomiske 7000 kr. / 14.000 kr - vel at mærke med 7000 kr. i ante.
På forummet twoplustwo.com fortælles det ligeledes, at der blandt de lokale er stor interesse for et PLO-bord, hvor bl.a. Ted Forrest og Jeffrey Lissandro sidder. Her er blinds mere menneskelige 350 kr. / 700kr..
Nyt fra Macau: Chau Giang eneste 'prof' ved bordet
Acemag.dk