Tysker fører an i Marrakech

Tysker fører an i Marrakech

Det er efterhånden ikke mange timer, de travle tourspillere har til at få hvilet stemmebåndene mellem de mange all ins, der skal annonceres rundt om i verden.

I går sluttede EPT'en i Barcelona, og i samme ombæring blev der sagt 'shuffle up and deal' ved WPT'en i Marrakech, hvor 137 spillere havde valgt at stille til start på dag 1a.

I et felt, der må siges at være noget mindre stjernebesat end EPT'en, er det tyskeren Sebastian Homann, der har lagt sig i front for de 50 spillere, der har klaret skærene videre fra den første af to startdage. Det gør han med 327.900, hvilket er mere end nok til at holde engelske Nicolas Levi på afstand.

Levi har 278.700 på andenpladsen, og med to WSOP-finaleborde i år, et i en shootout-event i Vegas og yderligere et ved WSOPE Main Event, må han siges at være blandt de største navne, der har klaret den videre.

Et par spillere, der ikke klarede den videre, er pokerstars pro Alexandre Gomes og November Nineren fra 2009 Antoine Saout, mens det endnu ikke ser ud til, at der har været nogen danskere, der stillede til start på dag 1a. 
asd