Robl: Jeg spiller bedst om morgenen

Pokerspillere plejer at have en mildest talt alternativ døgnrytme, hvilket ofte betyder, at de først står op, når 'normale' mennesker begynder at overveje at kalde det en dag.

Men for amerikanske Andrew Robl ser det noget anderledes ud, forklarer han i et videointerview med pokernews.com.

"Jeg står normalt op omkring klokken 9, får noget morgenmad og begynder så ellers at spille. Jeg grinder bedst, når jeg er frisk i hovedet, i stedet for for eksempel at spille efter jeg har trænet, hvor jeg er helt færdig," lyder forklaringen fra Robl, der nok er mest kendt for sin optræden i The Big Game, hvor han blev kørt godt og grundigt igennem den verbale vridemaskine af Tony G.

Og amerikaneren er da også godt klar over, at han ikke er den mest friske spiller og ikke går så meget op i de store ego-dyster, men udelukkende fokuserer på pengene, hvilket han da også joker lidt med.

"Alle der har set The Big Game ved, at jeg er en kæmpe 'nit', så jeg sidder bare og nitter den op og bumhunter (leder efter fisk, red.) hele dagen ved at bruge PlayerGPS."

Du finder interviewet med den unge bumhunter her.
asd