'Den anden' auktion, hvor et WSOP bracelet skal under hammeren, nærmer sig sin afslutning. I modsætning til danske Peter Eastgates tilsvarende, går det denne gang mindre godt- nogen vil mene ekstremt dårligt.
Indtil nu har der blot været 15 bud på armbåndet, som Eskimo Clark vandt i en razz-turnering i 1999. Det førende bud pt. er blot på $4050, hvilket er en smule besynderligt, da en ekspert har skudt armbåndet til at være $5000 værd, alene hvis man smeltede det om og solgte guldet.
Som tidligere nævnt er det formentlig ikke Eskimo Clark selv, der har armbåndet til salg. Det er derimod en sælger bosiddende i Irland, som sandsynligvis ikke er helt tilfreds med de beløb, der hidtil er budt.
I hvert fald virker det til, at han kunne have fået flere skillinger hos den lokale guldsmed. Eastgates noget mere værdifulde armbånd gik som bekendt for hele 825.000 kr.
Bracelet-auktion #2 går ekstremt dårligt
Acemag.dk