Der har længe været stor usikkerhed omkring den amerikanske pokerlovgivning og dens fremtid. Det er der sådan set stadig, men de nyeste meldinger lyder på, at der nu skulle være en chance for en afklaring.
Det forlyder at Senator Harry Reid vil forsøge at gennemføre et forslag, der vil gøre det muligt for casinoer, væddeløbsbaner og lign. at udbyde onlinegambling - og altså dermed poker.
Det vil nok umiddelbart være surt for Pokerstars, Full Tilt Poker og UB.com, da de ikke vil falde ind under den kategori. Derimod kan man være næsten helt sikker på, at Harrahs, der bl.a. ejer rettighederne til WSOP samt flere casinoer, vil indtræde på det amerikanske marked med stormskridt.
Der er allerede stor republikansk modstand mod forslaget, og to af de republikanske senatorer har allerede sendt breve til Harry Reid, hvori de udtrykker deres bekymringer ved forslaget. De to senatorer er begge indædte modstandere af internet-gambling.
Slagmålet om den amerikanske pokerlovgivning fortsætter
Acemag.dk