Han sagde det på forhånd, men måtte alligevel give op til sidst. Tony G fik ikke fat i Peter Eastgates bracelet, der som bekendt gik under for hammeren for hele $147.000.
I sin nyeste blog fortæller Tony G, at han bød et godt stykke over $100.000, men til sidst måtte give op, da han trods alt har sine grænser. I følge Bluff Magazine er armbåndet formentlig blevet solgt til et pokersite, og hvis Tony G har vidst det, har han nok også indset, at pokersitet har et større rådighedsbeløb, end han selv har.
Tony G ville have købt armbåndet til sin hund, og verdens frækkeste pokerspiller fortæller da også, at hans hund blev ekstremt skuffet.
"Kort fortalt, er menneskets bedste ven skuffet. Jeg vandt ikke auktionen for Peter Eastgates bracelet på eBay. Vi har talt problemerne igennem, og han (hunden red.) ved godt, at jeg har mine grænser", skriver Tony G bl.a. i bloggen.
Som Bluff Magazine også nævner, er det alligevel imponerende, at Tony G formår at skabe så meget omtale omkring sig selv - uden at have brugt så meget som en krone.
Du kan læse hele bloggen her.
Tony G bød over $100.000 på Eastgates armbånd
Acemag.dk