Andreas 'Skjervoy' Torbergsen flytter således indenfor den næste uges tid fra Tromsø i den afdeling af Norge, hvor det kan blive mere end almindeligt koldt om vinteren, og til Brighton på den engelske sydkyst sammen med kæresten.
"Vi har altid godt kunnet tænke os at flytte oversøs, og samtidig er det en perfekt mulighed for at få øvet mit engelsk. Vi ser frem til nye eventyr i et varmere land," begunder nordmanden blandt andet i sin seneste blog på cardrunners og kommer dermed let og elegant uden om skattefar.
Samtidig glæder Torbergsen sig til at komme tættere på casinoer, så han regner med at prøve kræfter med flere live tours i løbet af 2011, end det har været tilfældet i 2010.
Med flytningen slutter 'Skjervoy' sig til blandt andre Ziigmund, LarsLuzak og Gus Hansen, der alle er gået i skattely udenlands.