Verdens største highroller kan tabe milliarder

Verdens største highroller kan tabe milliarder

Der er sikkert mange, der har hørt eller læst om ham før. Andy Beal var den spiller, der ene mand udfordrede verdens pokerelite i et heads up cash game om ukristelige summer.

Første gang vandt Andy Beal millioner fra holdet af proer i Vegas, der senere er blevet kendt som 'The Corporation'. Senere tabte han godt nok det hele og mere til, da proerne med bl.a. Gus Hansen og Phil Ivey på holdet alligevel viste sig at være for stor en mundfuld.

Nu kan Andy Beal være på vej mod sit største bad beat til dato, da han i disse dage står over for et enormt krav fra sin kone, som han er ved at blive skilt fra. Andys hustru, Simona Beal, kræver i følge DallasNews.com $20.000.000.000, hvis parret bliver skilt. Fik I fat i den? Det var tyve af de helt helt lange.

Fem milliarder er i almindelig godtgørelse, mens de resterende 15 milliarder skyldes 'exemplary damages', som er amerikansk juridisk begreb, der kan tages i brug, hvis ægtemanden har været voldelig, undertrykkende eller lign.

Pludselig virker de millioner af dollars, som Andy Beal tabte til 'The Corporation' slet ikke så slemme endda.

Du kan læse yderligere detaljer om historien på DallasNews.com lige her.
asd