Gus Hansen overlever med nattens sejr i Poker Million nok, at han er blandt de største onlinetabere, hvis man kigger på de seneste 24 timer. Ikke mindst fordi, at selvom han er døgnets sjettestørste taber, så drejer det sig trods alt kun om 21.704 tabte dollars. Det er næsten peanuts i forhold til de tab eller gevinster, som Hr. Hansen plejer at bogføre efter en session.
Men ifølge highstakesdb, der er begyndt at holde øje med PokerStars, så har også to andre danske spillere måttet notere sig tabende sessions. Jannick "EDWARDHOPPER" Wrang har således drysset $6.551, mens Dennis "dazzy2004" Pleidrup slap med $2.640.
Efter en actionfyldt entré på PokerStars i løbet af ugen, så har "Isildur1" ikke været at finde på sitet henover weekenden.
Skidt onlinedag for danske profiler
Acemag.dk