En af grundlæggerne af PartyGaming, Anurag Dikshit, slipper for at skulle i fængsel, efter at det amerikanske retssystem vurderede, at en betinget straf var tilstrækkelig. Under retssagen fortalte dommeren, at han undrer sig over, hvorfor anklagemyndigheden ikke tiltaler flere folk fra PartyGaming.
Anurag Dikshit har i over to år ligget i slagsmål med det amerikanske retssystem. I 2008 meldte Anurag sig selv, da han ifølge amerikansk lov havde overtrådt 'The Wire Act', som er USA's lov om udbud af spil og gambling.
Dengang erkendte Anurag sig skyldig og fik en bøde på $300 mio. dollars. I 2006 vurderede Forbes.com, at Anurag Dikshit havde en personlig formue på $3,3 mia., hvilket placerede ham som nummer 207 på listen over verdens rigeste mænd - derfor størrelsen på bøden.
Anklageren ville dog også have en fængselsstraf på to års fængsel, og den retssag er altså først blevet afgjort nu. Her mente dommeren, at en betinget straf var tilstrækkelig, de han sagde følgende: "Jeg er overbevist om, at en fængselsstraf ikke er nødvendig", udtalte Dommer Jed Rakoff, der i følge Forbes.com ikke vil lægge hindringer i vejen for et godt samarbejde med Anurag Dikshit, hvis det skulle komme til yderligere retssager mod Party Gaming i USA.
I samme åndedrag fortalte Jed Rakoff, at han undrer sig over, at der ikke har været flere tiltaler og nævnte specifikt Ruth Parasol DeLeon og Russell DeLeon, der startede PartyGaming sammen med Unurag Dikshit, men som aldrig selv har været under anklage i USA.
PartyGaming er i det største pokersite i verden, som i dag ikke udbyder spil i USA.
Amerikansk dommer vil have flere retssager mod Party Poker
Acemag.dk