Hvorfor spille alle søndagstours, når to af slagsen rækker til to gange HU om den endelige sejr? Det var nemlig hvad Slagelse-spilleren Damir Horozic præsterede i søndags. $15.000 hev han hjem hos Bodog og €13.413 hos Pro Players på Entraction netværket.
Der var godt med svedperler på panden i Slagelse natten til mandag. En af Danmarks dygtigste low/mid-stake cash-gamere, Damir TerrorOfDk' Horozic, havde hældt dollars og euro i to søndagstours. Hos Bodog stod den på $100K GTD og via Pro Factory var Damir også med i søndagens €100K GTD.
"Det var de eneste to af de store søndags-tours, jeg havde investeret i, men alligevel så kom jeg sgu HU op i dem begge. Desværre så blev det til nederlag her i begge, efter jeg bare var vildt uheldig, eller rettere mine HU modstandere tog alt ned, desværre!," fortæller Damir Horozic til Acemag.
Er man så skuffet eller glad efter den bedrift?
"Argh altså, jeg var skuffet lige efter, for i den første kommer vi HU og jeg får vendt et 2-4 lead i chips til det modsatte, og det var altså en spiller, der ellers aldrig spiller dyrere tours end 5 euro. Tydeligt han havde 'kvallet' til den her. Med mit lead på godt 4 millioner af de samlede 6 millioner chips går intet desværre min vej. Han rammer stort se alt og tager nok 15 – 20 pots ned i streg, så er det altså svært," resignerer Damir Horozic i første omgang.
Mens den stod på HU på Entraction–netværket, så kom Damir også med på finalebordet hos Bodog. En forbedring fra forrige søndags 22. plads i samme tour var dermed sikret. Da de er 11 tilbage ramler Damir dog ind i en pot, der gør ondt, men han overlever og få kæmpet sig med ind på finalebordet.
"Jeg spiller rimelig tight efter min tabte pot med 11 tilbage, og da vi er 7 tilbage, er jeg kommet med frem i chips igen. Jeg får 44 på hånden og better 2,5 BB ud, og bordets to shortstacks går begge all in med hhv. 4 og 6 BB tilbage, så der skal jeg selvfølgelig med. Mod A7 og AQ holder mit par så hele vejen og jeg får hældt to på railen på en gang. Kort efter er der AK til mig i BB og et raise bliver 3-bettet og vi ender all in og jeg rammer K på et perfekt flop, og så er vi tre tilbage," fortæller Damir om vejen til nattens anden HU.
For Damir var det tydeligt, at shortstacken var 'moneyscared', altså ikke vant til, at sidde med om så store summer, så derfor udnytter Damir dette til, at hive op i cash-game genet og trykke speederen i bund mod bordets big-stack.
"Jeg ved jo, at han bare skal køres hårdt, for medmindre han virkelig har ramt, eller har nok til at se et flop, så kan han ikke kalde, når der sidder en med så få chips, som ham den 'moneyscared' gjorde.
Short-stacken stryger da også og så er det tid til nattens anden HU dyst.
Det er nok den, der gjorde mest ondt at tabe, dels fordi jeg allerede havde misset en sejr, og især fordi jeg faktisk får ham trykket helt ned under 300.000 chips, efter vi har spillet HU i små 15 minutter. Her kommer vi så all in med mig som favorit, har A3 mod hans K10, men han vinder den. Og så taber jeg igen flere gange i streg med favorithænder, for så også at tabe den afgørende all in, da vi sidder stort set lige i chips, " beskriver Damir scenariet, der kostede ham den sejr han så gerne havde set komme der.
Men efter den første skuffelse er det dog en positiv Damir, der ser tilbage på en søndag nat lidt ud over det sædvanlige.
'Da jeg vågnede mandag, var den jo god nok. Og trods nederlagene i de afgørende slag, så kom der jo pænt med skillinger på kontoen," slutter Damir om en ond, men dog fed afslutning, på årets første weekend ved online-filten.
Damir Horozic kan du læse mere om i vores "10 skud fra hoften" serie i den nærmeste fremtid. Her beskriver han ganske glimrende det uheld, han selv betegner som sit livs bad-beat, da han i Barcelona sidste år, var mere end tæt på sit livs største live-triumf!