PCA Bahamas bankes i gang med saftig highroller-event

PCA Bahamas bankes i gang med saftig highroller-event

Årets første store livepoker-event, PokerStars Caribbean Adventure, begynder torsdag på ferieparadiset Bahamas, og allerede fra første dag er der sat en stor begivenhed på programmet, nemlig en super highroller med buy-in på 100.000 dollars. Den finder sin vinder fredag.

PokerStars forventer, at det vil blive den største og rigeste high roller-event nogen sinde, og arrangøren nævner selv i flæng, hvem der allerede er registreret: Lex Veldhuis, Phil Laak, Bill Perkins, Humberto Brenes, Daniel Negreanu, Eugene Katchalov, Dan Shak, Bill Chen, Bryan Colin, Jason Mercier, Justin Smith, Scott Seiver, Bertrand Grospellier, Tom Marchese, Andrew Robl, Hoyt Corkins, Sorel Mizzi, Antonio Esfandiari, Masa Kagawa, Nick Schulman, Bryn Kenney, Matt Glantz, James Obst, Vivek Rajkumar, Shawn Buchanan og Ashton Griffin.

Også Theo Jørgensen er at finde på Bahamas, men indtil videre lader han til at koncentrere sine kræfter om Main Event, der begynder lørdag med dag 1A. Buy-in lyder på 10.000 dollars og plejer, udover at tiltrække store dele af verdenseliten, og plejer at lokke mange danske profiler til Bahamas.

Skulle man ikke have succes ved Main Event, byder PCA Bahamas på rig mulighed for oprejsning, da den præsenterer hele 48 events fordelt over de kommende 11 dage.
asd