Lars Bønding er tæt på det udødelige! Med sin anden sejr i PokerStars Warm Up på mindre end en måned skrev Lars Bønding i nat pokerhistorie. Hos Mermaid fulgte VnajFTW op på sidste uges sejr til 'just22dk' og sikrede endnu et dannebrog helt til tops. 'intolerable' måtte gennem nattens længste finalebord, før danskeren kunne logge af fra PartyPokers Monthly Million, med $69.000 tilføjet 'rullen' for en flot tredjeplads.
Det var ellers mere end tæt på, at Lars 'Dsavo' Bønding ikke stillede til start i denne uges tours! Lars Bønding var en tur i en vandrutschebane meget tæt på at miste sin lilletå.
"Jeg skulle en tur på rutschebanen, men for ikke at slå røven helt itu, havde jeg lettet den del fra banen. På vej ned flyver jeg lidt op, og det sikkerhedsnet, som hænger over banen ryger min fod ind i, og det var altså meget tæt på, at jeg fik revet min lilletå af," lyder forklaringen fra Bønding på den Facebook melding der kom fra Bahamas inden nattens ridt mod et af karrierens højdepunkter:
"Ouch. Just got injured at the waterslides here at Bahamas. My foot is not feeling so good right now..... seems obvious that I will win something tonight online :)))"
Tåen til trods, så kunne Bønding altså både spille og spå!
Lars Bønding havde ellers et par gevaldige sving ind og ud af top 100 i denne uges Warm Up hos PokerStars, men da endgamet satte ind, var danskeren med som sidste håb. Og hvilket et af slagsen! Det er ikke længere tilbage end d. 21. december, at Bønding tog sin første sejr og 127.039 dollars. I nat blev det så til den utrolige gentagelse og det endda med en 'bette' sjat dollars mere end sidst. Da der var forhandlet deal, var Bønding som CL sikret 117,744,80, og da HU modstanderen Unta blev sendt i seng, var der yderligere 10.000 dollars til den Las Vegas residerende dansker fra de andre Warm Up deltagere hos PokerStars.
Mermaid var igen garanti for dansk finalebord, denne nat i form af Ritt og VnajFTW. Ritt holdt ud til plads fem og , efter en lang dyst endte det hele med førstepræmie og sejrsjubel hjemme hos VnajFTW. Danskeren får €16.950 for sejren.
Hos Ladbrokes blev det i denne runde kun til lige ved og næsten for '2slim4gym', men med exit som finalebordsbobbel, var det slut med danskerne her. Finalebordet nåede til gengæld 'Thomas123458' lige at få smagen af hos Scandic, men desværre heller ikke meget mere. Her endte drømmen om sejr for 'Thomas123458' på plads ni med $3926 at trøste sig med.
Nattens mest langstrakte finalebord gik sin gang i PartyPokers Monthly Million, hvor der var 200.000 dollars til nattens vinder. Med på finalebordet havde vi både 'intolerable' og ' TrainOfFlesh'. TrainOfFlesh måtte tage afsked som nummer ni med pæne $13.500 at trøste sig på, mens 'intolerable' måtte slide yderligere to timer. Så var der også hele $69.500 som belønning for en fornem plads på nederste skammel på sejrspodiet – nummer tre sluttede 'intolerable'.
Dermed blot at konkludere - endnu en fornem nat for dansk poker!