Hvis man har spillet onlinepoker i årevis, har man sikkert prøvet det. De tilfældigt udvalgte sikkerhedscheck, eller måske bare besværligheden i at få sit password udleveret, når man har glemt det.
En amerikansk pokerprof står i et næsten uløseligt problem, efter at Cake Poker endnu ikke har givet ham brugbar hjælp. Cory Albertson er professionel pokerspiler og i øvrigt én af dem, der først involverede sig med coaching-sites over internettet. Forleden forsøgte han at logge ind på sin konto på Cake Poker efter mere end to års fravær.
Cory kunne ikke huske sit password og skrev derfor en mail til 'supporten'. De bad ham sende det sædvanlige - scanning af pas, kreditkortet, der blev brug til indskuddet, og en nylig regning.
Her opstår problemerne. Cory er nemlig flyttet to gange siden sidst han loggede ind og aner ikke hvilket kreditkort, han brugte til indskuddet. En scanning af sit pas kan han godt klare. Han fortæller om problemerne til 'supporten', der svarer med at fortælle ham, at han skal sende - du har sikkert gættet det - scaninng af pas, kreditkort og en nylig regning.
Foreløbigt er problemet ikke blevet løst, men indtil da kan du læse Corys underholdende blog om hele misæren lige her.
Pokerprof i sikkerheds-mareridt
Acemag.dk