Kyllönen: Der er mere value i tours

Kyllönen: Der er mere value i tours

Det er i cash game, at skillingerne skal laves. Det synes at være mantraet for de fleste professionelle pokerspillere.

Og med en indtjening på godt og vel en million dollar i 2010 (og en winrate på 15 big blinds i gennemsnit for 100 hænder) skulle man måske tro, at det også var tilfældet for den tidligere vinder af EPT København, Jens Kyllönen.

Ikke desto mindre fortæller han i sin seneste blog på coinflip.com, at han er begyndt at fokusere mere på turneringsspillet:

"Det adskiller sig meget fra cash games med generelt noget svagere modstand... Efter min overbevisning kan der være meget større winrate forskelle mellem virkelig gode og normale regs i MTTs sammenlignet med cash game (high stakes, red.)" skriver han blandt andet.

For at sikre sig, at han selv kan blive en af de 'virkelig gode' og dermed høste fordelene, har han fundet frem til videomateriale, der skal sørge for, at 2011 bliver mere succesfuldt end 2010, der endte med en dundrende økonomisk hovedpine hvad angår live tours.

Første mulighed for at få prøvet de ny strategier af bliver WPT i Paris i starten af februar, hvor han planlægger at spille Main Event samt yderligere et par stykker, og hvem ved; måske vi kan forvente at se en Kyllönen i storform forsøge at tilbageerobre titlen i København, som han jo som bekendt tog ned i 2009.
asd