Russ Hamilton gik grassat på kasino

Der er nok ingen tvivl om, at Russ Hamilton efter sin hovedrolle i Ultimate Bet-skandalen er blandt de mest forhadte personer i pokerbranchen. Men mens de fleste nok i hans tilfælde ikke ville turde vise sig på et kasino, så havde han modet til at troppe op på Gulfstream Park for at spille med i et $5/$10/$20 No Limit Hold'em, der kørte tirsdag aften.

Det skulle han nok ikke have gjort, for to spillere spottede ham og satte sig for, at de gerne ville pille ham ned. De satte sig med over $10.000 på hver side af Hamilton og gik målrettet efter de potter, hvor han var involveret. Til sidst lykkedes det den ene af dem at få bluffet den tidligere Ultimate Bet-mand ud af en stor, saftig pulje, hvilket han fulgte op med kommentaren:

"It's a tougher game when you cannot see your opponents cards."

Det fik Russ Hamilton til at fare op og overfuse modstanderen.

"You are a f***ing d*ck… a f***ing d*ck. If you believe everything you read, you are just stupid, just a stupid f***ing d*ck. You do not know what you are talking about; you were not there. You just read about it and think you know."

Optrinet endte med, at floorman bad modstanderen om at lade Hamilton være i fred. Det fik denne til forlade kasinoet med ordene:

"You let cheaters play here and then you make me stop talking when he screams at me? I don't want to play anywhere that caters to this type of cheating scum.' We pack up our chips and leave."
asd