Vi hørte op til flere gange, at 2010 havde været et særdeles skidt år, set med pokerbriller på, for Jonas Klausen.
Et langvarigt og stort downsving fik ham helt til at overveje pokeren.
Men det kan nok være han ser lidt lysere på fremtiden efter Januar måned. Det har nemlig været intet mindre end en fantastisk måned for den unge Tour-haj.
Om det er fordi han har rykket teltpælene op og er flyttet fra Odense Til København skal vi lade være usagt, men siden 1. januar har det kørt på skinner. Senest i søndags, hvor Jonas endte HU i Party Poker store søndagstour og kunne tage hele $30.000 med sig hjem for 2 pladsen.
Yderligere er det blevet til en sejr i Mermaid's søndags tour samt en 2 plads i Full Tilt's $150 gtd. til hele $38.000. Altså cashes for lige over 500.000 danske kroner. Flotte resultater som vi håber, han kan bygge videre på.
Om han har overtaget noget af skrubbet fra de store vindere i 2010 ved vi ikke, men Simon Ravnsbæk skriver i hvert fald følgende på Jonas's Facebook væg:
wtf sker der for at mit 2010 stød er røget din vej????? ;)
Hvor efter Jonas svarer:
haha bare vent.. det blir vildere!
Vi håber, det bliver vildere og ser frem til at følge slagets gang her i 2011.
Jonas Klausen flot fra Start i 2011
Acemag.dk