Frederik Brink: Comeback er rigtig godt nyt

Frederik Brink: Comeback er rigtig godt nyt

 

Danske og internationale pokermedier stod torsdag op til glædelige nyheder om Peter Eastgate.
Den danske verdensmester anno 2008 vender tilbage til turneringspoker og starter med EPT København. En melding som spreder glæde i det danske pokermiljø.


_ Det er rigtig godt nyt. Peter en super fin fyr, så først og fremmest bliver det hyggeligt, at han joiner Europa Touren igen, siger Frederik Brink til acemag.dk.


_ Konkurrencen bliver selvsagt nu endnu hårdere eftersom en af verdens allerbedste turneringsspillere, i mine øjne, nu returnerer til manegen, tilføjer Brink.


Trods sine egne gode turneringsresultater på den internationale scene er danskeren dog ikke meget for at sammenligne sig med de bedste på verdensplan.


_ Det vil jeg lade andre om at vurdere. Det betyder ikke så meget for mig, hvor i poker-rangordenen jeg befinder mig, så længe jeg kan vinde tilfredsstillende beløb på spillet, slutter Brink og erkender med et smil, at det sidste svar smager en smule af noget man af og til hører fra Caroline Wozniacki.

asd