Viktor "Isildur1" Blom nægter at stå bag den mystiske "Lindqvro" konto på Full Tilt Poker.
I forgårs dukkede den mystiske spiller "Lindqvro" pludselig dukkede op på Full Tilt Poker. Spilleren "Lindqvro", der er registreret i Sverige, er ikke tidligere set i forbindelse med high stakes spil, men havde en tre-timers session på $ 25 / $ 50 PLO mod Daniel "jungleman12" Cates og den ukendte svensker formåede at vinde mellem $200.000 og $300.000 fra den ellers stærke PLO specialist.
Herefter gik rygtet, at det måske var Viktor Blom, der var på spil, men det afviste Blom i går på en tråd på TwoPlusTwo:
"Hi, it's not me that guy. I only play on PokerStars and I get every game I want there," skrev Blom, under hans screen name "ViktorBlom".
Som bekendt nægtede Viktor Blom i lang tid, at stå bag "Isildur1" , men mon ikke, at Blom denne gang taler sandt, nu da han er sponseret af PokerStars. Iøvrigt er "Lindqvro" forsvundet fra online filten lige så hurtigt, som han kom.
Læs også Spritny ukendt svensker knuser Jungleman12