Det blev desværre ikke til en fortsættelse af den tre dag lange franske føljeton, for den unge danske live-komet Philip Jacobsen ved WPT National Diamond Championship i Paris. Så den første egentlige plads på et Major-finalebord har Philip J. endnu til gode. Men fortsætter han stilen, så er det blot et spørgsmål om tid. En der har fortsat stilen fra 2010 er engelske Sam Tricket, som på fjerdedagen fik spillet sig med på tirsdagens tv-transmitterede finalebord fra legendariske Aviation Club i den franske metropol.
Dag 4 varede blot 90 minutter, så var der spillet ned fra 10 mand til de otte som kommer på det endelige finalebord. Sam Trickett, der jo er kollega til Jonas Klausen hos Team Titan, kom med videre, selv om det kneb en smule på dag 4, hvor han strøg fra plads 2 til plads 7 målt på chips.
Benjamin Pollack var den dominerende spiller på dag 4 og som en konsekvens af det, er han som CL eneste med over 1 million chips ind på finalebordet:
1.Benjamin Pollak 1,251,000
2.Ingo Paulus 832,000
3.Tobias Wagner 748,000
4.Natalia Nikitina 688,000
5.Jean-Louis Tepper 470,000
6.Alexandre Brivot 203,000
7.Sam Trickett 191,000
8.Nicolo Calia 176,000