Eastgates danske kolleger udtrykte glæde over den tidligere verdensmesters comeback, og Theo Jørgensen, som sidste sommer kom forholdsvis tæt på at gentage VM-triumfen var ingen undtagelse.
- Jeg er glædeligt overrasket over, at Peter er kommet tilbage til pokeren, og havde for eksempel allerede æren af hans selskab oppe i Manchester, hvor han også var med, siger Jørgensen til acemag.dk med henvisning til weekendens opgør mellem Manchester City og Manchester United.
Med Eastgates comeback har Pokerstars nu to stærke danske live-kort på hånden, og ser derfor med stor sandsynlighed frem til næste uges EPT i København, hvor de begge deltager.