Nedtællingen til årets største poker-event på dansk grund er i fuld gang. Og mellem de familiære forpligtelser, ble-skift og hygge med nyeste skud på 'Jungleras-stamtræet', tog Danmarksmesteren sig tid til en snak om forhåbningerne til næste uges EPT København
Er 'Jungleras' klar til EPT København?
"Ja, bestemt. Mangler måske den sidste portion selvtillid efter endnu et par magre måneder online, men mon ikke den selvtillid kommer bare af at være tilbage på "hjemmebanen?!"
Og håbet om endnu et dybt run i EPT København lever vel?
"Altså, statistikken siger jo jeg rammer FT i EPT København 2/3 gange så det er vel svært ikke at have store forventninger Ej pjat, skal finde storspillet frem og lade "Mr Fandango Jungle" slappe lidt af, specielt i starten, og så må vi se om 9'erne stadig er varme derude og kan tage mig langt igen."
Jeg skulle lige til, at spørge til de 9'ere, som jo var dine bedste venner ved DM. Med dem på floppet og dig i potten, så skal de andre vel passe på?
"Bestemt, jeg folder ikke mange hænder derude der indeholder en 9'er!"
Hvad er det du kan, når du er på hjemmebane, du er jo nok den dansker med bedste stats for EPT Købehavn?
"En stor del er naturligvis varians! Men med 5 cashes i 6 større tours derude (3 DM og 3 EPT's) og 3 FT's ser det unægteligt ud, som om jeg må gøre noget bedre på hjemmebane end andre steder. Og det at bo hjemme, kunne sproget, kende stedet, have selvtillid fra tidligere resultater, hygge sig med de mange man kender osv., har da alt sammen en positiv effekt, men obviously slet ikke nok til at "retfærdiggøre" mine resultater, så variansen HAR altså den klart største del af skylden!"
Hvem vil du helst undgå på dag 1 bordet, og hvem ser du gerne sidde der?
"Undgår da gerne folk der 3 og 4 better meget, i hvertfald hvis de har position på mig Har nu ingen spillere jeg ikke får det sjovt med derude, på den ene eller anden måde!"