I forvejen er det lidt af en præstation at vinde en større live-turnering, men når pokereliten samles på Casino Copenhagen i næste uge, så er det et felt uden åbenlyse svage punkter. Den danske pokerhaj Theo Jørgensen er derfor heller ikke helt overbevist om at han løber af med sejren.
- Mine forventninger til EPT København er akkurat lige så store som til alle andre turneringer. Meget små. Jeg er ved at være bevidst om, hvor mange gange du skal undgå at blive skudt ned og du selv skal ramme, så jeg tager det som en glædelig overraskelse, hvis jeg kommer langt, lyder det fra Jørgensen.
Den danske gambler har været svært uheldig ved de seneste EPT-turneringer i København, men nærer håb om, at det vender om få dage.
_ Jeg håber dog lidt mere end normalt, at det går godt her, siden det her er hjemmebanen. Og så syntes jeg også, det er superfedt at spille imod så mange danskere, hvilket jo desværre langt fra er hverdag, når jeg normalt spiller, tilføjer Jørgensen.
EPT København spilles fra den 21. til 26. februar.
Theo: Forventninger til EPT Kbh meget små
Acemag.dk