Thorson: Jeg glæder mig til København

Thorson: Jeg glæder mig til København

PokerStars tidligere svenske frontfigur, William Thorson, har meldt sin ankomst til EPT København i næste uge.

Og den svenske poker-gigant, som nu er i stald hos svenskernes svar på Danske Spil, ser virkelig frem til næste uge på Casino Copenhagen.

"Jeg glæder mig meget. Jeg har store forventninger til København. Så store som nu kan ha' i en så stor turnering med så mange toughe spillere. Jeg forventer da at klare mig godt, men hvor langt jeg når, kan man jo i sagens natur ikke spekulere i" fortæller William Thorson.

Thorson har ladet op til EPT Købehanvn på en lækker Thailandsk strand efter hans optræden i Aussie Millions.

"Det var egentlig meningen, at jeg ville udforske lidt af Australien som ferie og optakt til EPT Købehavn efter Aussie Millions, men det dårlige vejr 'Down under' gjorde, at jeg lige nappede en uge på langs i Thailand. Så jeg er ladet godt op og kan mærke sulten," slutter Thorson.

EPT København sættes i gang på mandag d. 21 februar.

asd