Torsdag morgen blev Rio All-Suite Hotel and Casino, hvor hundredevis af danske pokerspillere hvert år samles til World Series of Poker, udsat for et røveri.
Episoden fandt sted da en mand gik ind på kasinoet og begyndte at samle chips sammen fra et bord. Udbyttet blev ifølge pokernewsdaily.com på 35.000 dollars og røveriet lykkedes fordi gerningsmanden trak en pistol, da dealeren forsøgte at stoppe ham. Manden affyrede dog ikke pistolen, og ingen kom til skade ved røveriet.
Den mistænke flygtede efter røveriet via taxi til Terrible's Casino, betalte for turen og forsvandt. Ifølge politiet er den mistænkte en hvid mand i 40'erne med overskæg.
Nyheden kommer kun få måneder efter at Bellagio blev røvet af en mand iført motorcykelhjelm og mindre end fire måneder før at World Series of Poker igen sparkes i gang på Rio.
WSOP-hotellet udsat for røveri
Acemag.dk