Vi er vel bevidste om, at Gus Hansen ikke bekymrer sig så meget for titler, armbånd og rekorder. For Gus er pokeren lig med dollars og helst så mange som muligt af dem – det er pengene, der styrer gamet og valget af spil for danskeren. Det til trods, så er Carlos Mortensen faretruende nær, at spille sig forbi Gus Hansen, som spilleren med flest WPT titler på samvittigheden.
Foreløbig er Carlos 'El Matador' Mortensen og Gus Hansen de eneste to spillere i verden, for hvem det er lykkedes at kravle helt til tops i et WPT Main Event hele tre gange. Set i forhold til det begrænsede antal af turneringer Gus Hansen deltager i, så er danskerens statistik dog helt uovertruffen. Ud over de tre -titler, så har Gus nået yderligere tre finaleborde, heraf karrierens største cash i en live-tour, da han endte som runner up ved WPT-finalen på Bellagio i 2008.
Nuvel, så er ex-verdensmester Carlos Mortensen inde blandt de sidste 18 spillere inden dag 5 fortsætter i nat. Carlos Mortensen ligger nummer fem af de sidste 18 spillere. For 'Matadoren's vedkommende, så har han en 'skidt' vane med, at kommer han på et WPT finalebord, ja så river han det også ned. Kun et enkelt finalebord har Carlos Mortensen misset sejren på!
Her er de sidste 18 spillere:
1. Vivek Rajkumar 3.231.000
2. Gregory Brooks 2.326.000
3. Jason DeWitt 1.916.000
4. Matt Berkey 1.614.000
5. Amir Lehavot 1.595.000
6. Carlos Mortensen 1.467.000
7. James Carroll 1.270.000
8. Allen Cunningham 1.079.000
9. Steve Gross 964.000
10. Brandon Crawford 935.000
11. David Baker 736.000
12. Shannon Shorr 690.000
13. Jesse Yaginuma 595.000
14. Darryll Fish 584.000
15. Jason Senti 533.000
16. James Dowdy 363.000
17. Kathy Liebert 304.000
18. Matt Marafioti 210.000
Acemag bragte i går nyheden om Carlos Mortensens run mod tinderne i LAPC WPT Main Event. Af uforklarlige årsager – måske en lidt for tidlig fyraftenspils – havde bloggerne fra WPT Los Angeles fejlagtigt lagt counts og seatdraws op fra 2010. Her endte Carlos Mortensen i øvrigt som finalebordsbobbel. Uanset, så er Carlos Mortensen igen i år meget tæt på endnu en triumf.