Her er vinderen af NBC Heads Up

Her er vinderen af NBC Heads Up

I nat dansk tid spillede man ned til en vinder ved NBC National Heads Up Championship, og det blev den brandvarme Eric Seidel, der vandt den fornemme titel. I finalen besejrede han verdensmesteren fra 2003, Chris Moneymaker, uden at afgive "sæt".

Inden da havde Eric Seidel besejret Andrew Robl i semifinalen, mens Chris Moneymaker havde gjort det af med Jonathan Duhamel for at nå slutkampen. I kvartfinalen slog Seidel Vanessa Selbst, som agerede bøddel for turneringens bedst placerede dansker, Peter Eastgate, allerede i anden runde.

Sejren understreger blot Eric Seidel fantastiske 2011-form. Det er blot godt en uge siden, at han vandt en anden stor HU-event i forbindelse med L.A. Poker Classic, og året har allerede budt på seks finaleborde og tre store sejre. Han har således vundet 4,5 mio. dollars alene i 2011.

Sejren ved NBC indbragte alene 750.000 dollars.

Se tv-indslag fra Cardplayer med vinderen nedenfor.



asd