Den svenske pokerprofil Anton Wigg kan vist roligt kalde København for sin anden hjemmebane efter triumfen ved EPT Main Event i København 2010 samt sejren samme sted i EPT highrolleren for få uger siden.
Blandt andet den triumf fik flere svenskere til at kalde deres egen nation for verdens bedste i pokersammenhæng. Den holdning var dog ikke delt af Theo Jørgensen, og det var netop den danske PokerStars-pro's holdning, som en journalist fra Expressen ville have Anton Wigg til at kommentere på i et interview.
Og Anton Wigg er ikke overraskende til sine landsmænds holdning.
"Svensk poker har altid været vældig stærk, og lige nu har vi et stort antal ekstremt dygtige spillere, som arbejder hårdt på deres spil. Og det er blevet belønnet med de fine resultater, som vi har set det seneste år. Så uden at overdrive vil jeg sige, at vi helt klart tilhører verdenstoppen," siger Anton Wigg, der kalder sit spil i København noget af det bedste poker, han har spillet i karrieren.
Foruden sejren ved highrolleren blev han også nummer 3 i sideeventen, der havde buy-in på 15.000 kr. Udover sejrene i den danske hovedstad har han vundet EMOP i Barcelona, hans store gennembrud i 2009.
Anton Wigg er uenig med Theo Jørgensen
Acemag.dk