Hustlerbande er lige til en oscar

Hustlerbande er lige til en oscar

Det er ikke først gang, at vi kan fortælle en hustler historie – ej heller den sidste. Men den her bande er så udspekuleret, at de bestemt fortjener en nyhed helt for sig selv.

En meget velorganiseret bande huserer netop nu i det nordlige USA og Canada. Målet er pokerspillere af den mere hobbyprægede slags med godt med dollars på tegnedrengen.

Seneste offer blev Alex Tkach, et velkendt navn i den canadiske medie og filmindustri.

Da han troppede op til et forretningsmøde sad de andre 'forretningsmænd' midt i en omgang 7 card stud, som tilfældigvis også var Alex Tkach's favoritdisciplin. Han fik at vide, at de netop var ved at fejre en af de øvrige ved bordet med et spil poker. Og inden han fik set sig om, blev han bedt om at spille en hånd for en af de andre ved bordet, da denne lige skulle ordne en hastesag.

Første hånd, hvor Alex Tkach passede kortene for den travle spiller vinder han 2.000 dollars. Spilleren kommer tilbage ind i lokalet tidsnok til, at se Alex Tkatch indkasserer de 2 kilo dollars. Som gestus for den vunden hånd modtog Tkach $1.000 og blev overtalt til at spille en hånd mere.
Her lander et hus med 9'ere over 4'ere lige i hånden på Alex Tkach. Og ikke mange sekunder senere har han fået bordets tilladelse til at spille hånden på kredit. Han lover, at et eventuelt tab straks bliver hævet i den nærmeste ATM. Og nu har du givetvis allerede regnet ud, at dækket var rigged til et større hus hos en af modstanderne.  Alex Tkach måtte i ATM'en efter $9.000 og fattede på intet tidspunkt mistanke. Først da han dage senere blev kontaktet af politiet gik det op for ham, at han var blevet hustlet på værste – eller bedste – vis!

Alex Tkach selv er naturligt nok træt af at være taget ved næsen. Omvendt så er han også lidt betaget af bandens særdeles veltilrettelagte og velbegavede hustel.

"Alle ved bordet havde en rolle, alle havde et manus. Alt skete nøje planlagt. Det var så gennemført og skuespillet så godt, at jeg ville ønske jeg havde filmet det," lyder det ganske humoristisk fra den canadiske mediemand.

asd