Når man spiller 2.500 hænder på taksten $50/$100 og åbner adskillige potter på mere end 20.000 dollars, så er det bemærkelsesværdigt, at en duel slutter med en margen på få tusinde dollars. Det skete ikke desto mindre, da Scott "urnotindanger2" Palmer i nat besejrede Viktor "Isildur1" Blom i Superstar Showdown.
Den unge amerikaner vandt således med sølle 5245 dollars, og dermed er intet afgjort inden de sidste 2.500 hænder:
Isildur1: gg
urnotindangr: gg very funmatch thinking not so fun with swings
Isildur1: :)
Isildur1: yep
Isildur1: cu next friday
urnotindangr: cu gl
Sådan lød det mellem duellanterne efterfølgende, og svenskeren havde altså problemer med ugedagene, da de sidste og afgørende hænder altså spilles på søndag.
I går fik Scott Palmer en god start, da hans 8'ere ramte settet og slog Bloms QQ. Men siden tog Blom revanche, da han ramte Q på river, da hans QQ var bagud mod Palmers to floppede par. Kendetegnende ved duellen var dog, at ingen på noget tidspunkt fik skabt noget stort forspring.
"Just won the 1st superstar showdown vs isildur DOMINATED with a whopping 5500 win! definitly need to readjust alittle bit but played well," twittede Scott Palmer efterfølgende.
Isildur slået i vanvittig tæt SuperStar Showdown
Acemag.dk