Det er nok de færreste, der sådan lige på stående fod kan navnet på sidste års vinder af PokerStars EPT Berlin. Men hvis vi nu siger mancheter, økser, maskinpistoler, væltede pokerborde og masser af panik dæmrer det måske? Det var nemlig noget af et scenarie hen i den retning der udspillede sig på Hyatt Hotell i den tyske metropol, inden det lyk,kedes for Kevin Macphee at sikre sig en fornem titel og en ren million euro for sejren i Main Event.
Nuvel, en manchete var der og vist nok og også et enkelt håndvåben blev det til, da de første rygter i slipstrømmen på seks røvere som stormede turneringen for at 'grinde' indbetalingerne til Highroller-eventet, havde lagt sig.
Røverne er taget til fange og forhåbentlig stadig bag lås og slå, så vi slipper for en gentagelse af sidste års tumulter og kaos. Et kaos der i Tyskland var ved at koste pokeren dyrt, da medierne efterfølgende havde travlt med at undre sig over det faktum, at onlinepoker er ulovligt i Tyskland og at flere af de tyske spillere havde kvalificeret sig over nettet, og turneringen derfor pr. definition havde 'ulovlige' deltagere.
Helt og aldeles lovlig er Peter Eastgate, som bliver det danske topnavn i Berlin. Desværre så har både Allan Bække og Theo Jørgensen, sammen med blandt andet Mickey 'Mement_mori' Petersen og Simon
Ravnsbæk valgt at springe Berlin over i år.
I år er turneringen flyttet til Potzdammer Platz' Spielbank Berlin, sikkerheden er i top, men forhåbentlig slipper en eller flere af de danske 'pokerrøvere' fra tyskerne med en masse kilo euros på lommen, og det ganske legalt naturligvis!
Og sådan så det ud, da banditterne entrerede EPT Berlin 2010:
Og for en positiv start har Acemag naturligvis sikret 'Isser' & Co den helt rette optaktssang: