På søndag går det løs med det danske mesterskab på onlinefronten. Mermaid ligger borde til stort set hele den danske pokerelites kamp om titlen som 2011's bedste danske spiller på den virtuelle filt.
Betsson og hele Danmarks pokerdronningen er også med i startfeltet og hun er ikke i tvivl om, at den dybe struktur kan blive til hendes umiddelbare fordel.
"Jeg må lige sige allerførst, at jeg lige selv havde overset den detalje, at det er tre og ikke tidligere to dage, turneringen afvikles over. Og da jeg skal med en flyver ned til GSOP Sevilla tirsdag eftermiddag, får jeg selvfølgelig et problem, hvis jeg er med til den tid. Men mon ikke jeg finder ud af noget i det tilfælde. Men ellers vil jeg mene, at jeg jo er vant til den dybe struktur der følger med enhver major på live-scenen. Jeg holder meget af de lange runs og tålmodighed er klart en af mine forcer og tror nu også en del af dem der stort set kun spiller online måske bliver ramt af utålmodighed undervejs. Tålmodigheden bliver vejen frem for mig," vurderer Pernile Ravn, der trods sin edge ikke er udelt begejstret for det faktum, at ODM strækker sig over hele tre dage.
"Nej, for jeg har jo et civilt arbejde der også skal passes. Hvis jeg var fuldtidsspiller, var det intet problem, men med de lange levels så kan det nemt blive en sen forestilling og til meget lidt søvn for mig," frygter Pernille Ravn
Pernille Ravn skal som sagt i næste uge spille GSOP Sevilla og her får hun følgeskab af bl. a. Morten Varbæk Mortensen, Jannick Wrang, Steffen Raffay, Martin B. Hansen, og den mangeårige Acemagbruger 'Flovmanden', som på fornemmeste vis sikrede sig en pakke til 5000 dollars for blot 11 dollars hos Betsson.dk