Udover altopslugende Gus Hansen, så har 2011 budt på flere danskere med succes på de høje takster. I sidste måned kunne vi berette om Frei Dilling-Kjærs succes og nu kan vi så fortælle om en anden dansker, der også har scoret masser af dollars på $50/$100-bordene i år. Han har ellers formået at holde sig under mediernes radar i et godt stykke tid.
Læs også: Anonym dansker har succes på highstakes-takster
Således har Daniel Smits Bertelsen scoret ikke mindre end $203.776 ved omaha-bordene på Full Tilt Poker i år. Det tidligere medlem af PokerTeam.dk er dermed placeret på en 17. plads over sites største omaha-vindere i indeværende år – kun overgået med cirka $17.000 af selveste Tom 'durrrr' Dwan.
Især en god januar og en god marts måned har lagt grobund for det fine resultat. De mange grønne dollars på bundlinjen har dog ikke kastet 'mrsmits' ud i et vildt grinderi, hvilket kan aflæses ud fra highstakesdb's statistikker, der fortæller, at han kun har spillet $50/$100 en enkelt gang i løbet af de seneste syv dage. Der blev det til et marginalt underskud på $229.
Endnu en dansker med succes på de høje takster
Acemag.dk