I et ekslusivt interview med Phil 'OMGClayAiken' Galfond forklarer amerikaneren overraskende, at han bestemt ikke bruger meget tid på hjælpemidler og studier af leaks. Den enkle historie bag hans nick og turen frem til de dyreste takster kommer han også ind på i dette solo-interview.
Phil Galfond behøver næppe den store introduktion. Den unge New yorker har ikke blot et af nettet mest kendte nicks, han har også masser af indtjente dollars bags sig. I modsætning til spillere som Gus Hansen og Viktor Blom, så er highrollerscenen nærmest garant for en årsindtægt i direktørklassen. På live-scenen er Galfond en sjælden gæst og alligevel glimrende med. Han største triumf sikrede han sig ved WSOP 2008, da han spillede sig helt til tops i et 5.000 dollars PLO event og sikrede sig $817.781.
Eneste gang Phil Galfond er gået 'busto' var med hans første indskud. Et indskud i 2004 på 50 dollars blev tabt lige så hurtigst som de blev sat ind af den dengang 19-årige universitetsstuderende i 2001. Et forsøg mere og via SNG's voksede både 'rullen' og Galfonds edge overfor de øvrige på SNG bordene.
"Jeg blev en virkelig dygtig sng-spiller. Hurtigt kom jeg op på, at kunne holde en indtjening på 50 dollars i timen, og et års tid efter var der penge nok til at spille de dyreste af dem hos Full Tilt og Stars," forklarer Galfond.
Historien om hans valg af nick til brug på nettet er ganske lige til.
"Det skulle lyde lidt goofy og skabe en fornemmelse af, at her sad en donk. Jeg ville ikke være en donk, men jeg ville gerne ligne en, lyder forklaringen på valget af 'OMGClayAiken'.
Men donk er der ikke meget af, når snakken falder på Phil Galfonds tilgang til spillet på de dyreste takster.
"Jeg er ganske selektiv i mit valg af spil, spillere og borde. Jeg spiller ALDRIG på 80 procent. Er jeg træt, uoplagt, ude af fokus eller bare ikke 'sulten' nok, så logger jeg ikke på. På de stakes jeg spiller er edge ganske enkelt så marginal, at jeg ikke mener, der er råd til, at spille for nedsat kraft, det er de øvrige highrollere alt for skrappe til," fortæller Phil Galfond, som trods en meget disciplineret tilgang til spillet ikke er den store fan af Hold'em Manager og analyseredskaber.
"Jeg bruger ikke ret meget tid på, at studere mine egen leaks, eller de andres for den sags skyld. Det er gennem at spille hænder, mange hænder og så kombinere det med det kendskab jeg får på bordene med mine modstandere, der er fundamentet i mit spil. Jeg lærer og arbejder ikke med spillet som langt de fleste andre pro'er gør. Det er 'learning by doing' der virker bedst for mig," lyder det lidt overaskende svar.
God brug for alt den hjælp, der kan findes kunne Galfond nok have haft brug for, da han røg ind i karrierens downswing sidste år. På under en måned mistede han 1.7 millioner dollars på Draw spillene.
"Ja, det er lidt i kontrast til min holdning om, at være selektiv i mine valg af spil. Men forhåbentlig er der tale om en investering, som sidste ende sikrer en fin indtægt. Jeg tror fremtiden ligger i de her spil med høje satser, og den eneste vej jeg kender til at blive den bedste er gennem de bedste. Når du spiller med folk, som ret beset er dygtigere end dig selv, så er muligheden for at udvikle og forbedre sit eget spil optimalt. Jeg var vel i den periode for Draw spillerne, hvad Gus var for PLO'erne. Ham alle de andre gerne ville spille med, " lyder det med slet skjult henvisning til Gus' mareridtsperiode sidste år, hvor der var kødannelser efter danskerens dollars, hver gang danskeren satte sig til bordet
Phil Galfond er den seneste måned begyndt at dele spaltepladsen med Gus Hansen når det gælder, hvem der har høstet bedst det foregående døgn og vi ville naturligvis gerne vide, hvad Galfond mener om skrubbet til både ham selv og Gus.
"PLO'en går fint. Variansen er jo stor, så meget kan jo ske endnu inden året er omme for både mig og Gus. Ja, mere er der egentlig ikke til den historie lige nu," slutter Phil Galfond snakken med Acemag.dk
Phil Galfond: Jeg ville lyde som en donk
Acemag.dk