Trine Hansen sikrede sig i nattens sidste hånd chipleadet på tirsdagens finalebord ved ODM Mermaid. Sammen med Regina Marie 'MollyBasse' Andersen er Trine 'mujaffa' Hansen godt i gang med, at vise hovedparten af den mandlige danske pokerelite, hvor opvaskebørsten skal hænges. Kinder, Küche og Kirken er en saga blot for de blomstrende 'pokertøser', som bestemt ikke lader sig kyse af opbuddet af testosteron ved dette års DM i NL HE hos Mermaid.
Foto: Trine Hansen sammen med gemalen Martin Wendt
Johnny 'johnnygogo' Jensen lå ellers længe stabilt på frontpositionen, men med 11 spillere tilbage fik Trine Hansen endelig has på den spiller, som undervejs havde voldt hende flest problemer.
Efter en opvisning i flervejsbetting ender Trine Hansen all in preflop mod 'QazMeNow' aka Mick og med AQ mod Micks A9 er Trine fint inde og holder da også hjem, mens 'QazMeNow' må nappe årets titel som finalebordsbobbel.
Kvaliteten på finalebordet fornægter sig heller ikke helt. Adskillige af spillerne har fine resultatlister med sig. Johnny 'johnnygogo' Jensen var en af årets absolutte profiler ved EPT København. 'Bull1967' huserer ofte langt fremme i de store søndagstour, et sted hvor man ofte også render ind i David 'Enjoy!' Westergaard Kristensen, Peter 'peter9900' Fredborg og Steffen 'tiger1431' Sørensen.
Apropos opvaksebørster, så kan Trine Hansens kæreste, Martin Wendt, godt finde viskestykket og forklædet frem, for både opvasken og madlavningen er Wendts ansvar for resten af året, efter Trines run ind på finalebordet.
Chipcounts for ODM Mermaid finalebordet 2011:
Trine 'mujaffa' Hansen 598944
Johnny 'johnnygogo' Jensen 498510
'lookUup4su' 439882
David 'Enjoy1' Westergaard 433072
Mikkel 'Guiseppe19' Christensen 403538
Peter 'peter9900' Fredborg 230560
Regina M. 'MollyBasse' Andersen 185531
Thomas 'theisss' Theis 173391
'Bull1967' 70278