De danske pokerspillere byder sig virkelig til i kampen for at hjemføre en FTOPS-titel, men indtil videre må de erkende, at de mangler det sidste skrub i turneringsafgørelserne.
På førstedagen blev Søren Kongsgaard nummer 3 ved event 1, dagen efter sikrede Frei Dilling-Kjær sig andenpladsen ved event 2, og i nat dansk tid var det "Skipper-dawn", som spillede sig frem til heads up'en ved event 6.
Men heller ikke han formåede at nappe den store triumf. I NLHE-eventen, der havde et buy-in på 322 dollars, måtte han også nøjes med andenpladsen til 17.250 dollars - knap 90.000 kr.
Sejren blev istedet russisk. Præcis 500 spillere deltog i den 150.000 dollars garanterede-turnering, der strakte sig over 3,5 timer.
Ny dansk heads up-skuffelse ved FTOPS
Acemag.dk