EPT San Remo: Store navne slutter i toppen på dag 2

EPT San Remo: Store navne slutter i toppen på dag 2

Der foreligger endnu ikke endelige chipcounts fra dag 2 ved PokerStars EPT San Remo, så desværre er det så som så, hvad vi kan fortælle om nyt om danskerne i det italienske. Fast ligger det imidlertid, at Frederik Brink Jensen ikke er med i turneringen længere, men derudover har Pokernews og Pokerstarsblog kun haft sporadiske indlæg, hvorfra det fremgår, at Morten VM Mortensen og Mads Wissing tilsyneladende begge har fået bygget på deres stacks i løbet af dagen. Vi mangler dog endelig bekræftelse på dette.

I den samlede stilling er der trængsel i toppen, hvor masser af profiler presser sig på. EPT Barcelona-vinderen, Carter Phillips, indtager således fjerdepladsen, mens den tidligere verdensmester Joe Cada ligger på en ottendeplads. Endvidere er Max Lykov placeret på en niendeplads, mens også spillere som Vanessa Selbst og Ted Forrest ligger godt til.
Når spillet genoptages i morgen kan det ikke forventes at gå lang tid, før boblen springer. Der er penge til de 144 bedste og der resterer 164 i feltet.

Top 10 ifølge pokernews.com:
1 Georgios Manousos 573,900
2 Germano Martucci 545,300
3 Kevin Vandersmissen 534,300
4 Carter Phillips 496,400
5 Fabrice Soulier 403,000
6 Alexey Rybin 392,000
7 Ruben Visser 390,000
8 Joe Cada 380,000
9 Max Lykov 305,000
10 Victor Ramdin 302,600
asd