Det kan godt være, at amerikansk onlinepoker for tiden befinder sig i en alarmerende krise på grund af "Black Friday", men snart kan pokerentusiaster fra Guds eget land se frem til en ganske spektakulær dækning af sommerens WSOP Main Event.
ESPN opgraderer nemlig sin dækning til noget af det nærmeste, man kommer livedækning af eventen. Med blot en halv times forsinkelse vil man kunne følge begivenhederne endda med spillernes holecards. Disse vil man kunne se fra floppet.
Det er første gang, at ESPN dækker dagligt fra turneringen, og det vil sågar blive i HD samt på kanalerne ESPN 2 og ESPN 3. Lon McEachern og David Tuchman vil kommentere spillet, og alle hænder vil blive analyseret af poker-profer og andre eksperter.
En af disse kunne blive Barry Greenstein, der hylder det nye tiltag.
"Dette er et velkomment skridt for pokeren og for at få livepoker på tv," siger veteranen.
ESPN opgraderer WSOP-dækningen - næsten live med holecards
Acemag.dk