Betsafe opkøbt af Betsson

Betsafe opkøbt af Betsson

Det er de store checkhæfter der har været fremme den seneste uge i pokerens bagland. Først var det Entraction netværket der skiftede fra svenske til amerikanske ejere for den nette sum af 115.000.000 dollars. Her få dage senere er det så blevet en kendsgerning at Betsson.com har opkøbt aktiemajoriteten i Betsafe.com


Handlen kommer til, at sikre folkene bag Betsafe.com rigeligt med penge til et liv uden finansielle bekymringer. I første omgang er godt 33 millioner euro overført til ejerkredsen. Et beløb der kan vokse med helt op til 27,5 millioner yderligere, såfremt Betsafe.com indfrier en række målsætninger for indeværende år.


En af gevinsterne for Betsson bliver uden tvivl muligheden for, at kunne sammenlægge administrationsopgaver for de to sites, betting og odds-justeringer og markedsføringsmæssigt.


Dermed får Betsson, som selv holder til på Ongame-platformen også en sublim spiller på Entraction-netværket, hvor Betsafe hører til, og i 2010 præsterede en fornem vækstrate, med intet mindre end en fordobling af omsætning.

asd