Den seneste uge har været et langt grind for Mickey 'Mement_mori' Petersen. Arbejdsdagen begynder hver dag klokken fem om eftermiddagen og til langt ud på natten. De mange timer er så tilgengæld omsat til en pæn gevinst. Mickey Petersen har allerede sikret sig cash'es for langt over 100.000 dollars i den første uge af PokerStars SCOOP 2010.
"Ja, jeg står op omkring middagstid, så er der lige et par timer til, at få ordnet praktiske ting, få trænet og lavet mad, og så står den ellers på poker fra de første tours starter klokken 17:00 frem til normalt en tretil fire stykker om morgenen. Så der ikke meget tid til sjov, venner og familie. Og der er en uge nu, så det er da selvfølgelig lidt hårdt," lyder de beskrivende ord fra øjeblikkets hotteste danske online-grinder.
Lidt socialt er der dog, for Mickey P. sidder nemlig ikke alene på jobbet. En anden af de unge danske kometer er nemlig rykket sammen med 'Mememt_mori' i de her uger. Rasmus Sibast har i disse uger valgt at sove og arbejde under samme tag, så der på den måde er en at holde fokus. Men hvordan en Mickey P. ellers holder dampen, motivationen og fokus oppe i så mange timer dagligt over flere uger er der en meget simpel forklaring på.
"Med de prizepools, så er det ikke noget problem," lyder det med et smil fra Mickey P.
"En anden hjælp til at bevare fokus er så også, at jeg nu ligger temmelig godt til på SCOOPs leaderboard, og der er også gode penge, at hente der, hvis jeg kan ende i toppen, så det er også en faktor der spiller ind," fortsætter den unge MTT chef. Og fokus er der brug for, når intet event er for lille eller stort, der er nemlig stor forskel i spillestilen, alt efter om det er de andre dyre chefer Mickey P. er til bords med eller lowstakerne.
"Der er selvfølgelig stor forskel på om det er et low-event eller et af de dyre. Spillerne i de dyre er naturligt nok meget dygtigere, så her er man nødt til mere end den rene ABC-poker. Der skal justeres mere på valuebets og i det hele taget kreeres pots på en anden måde i de dyre, hvad strukturen i de dyre events så også tillader, da der her er mere spillerum til, at spille 'uden for bogen'," slutter Mickey P. snakken med Acemag, inden han igen retter blikket mod de mange tour-borde.