Der var igen i går og i nat besøg af danske spillere på finalebordene i lowstakernes paradis af en tourserie hos Full Tilt Poker. Sejre blev det dog ikke til. 'Speede Gonzales', som nu også ind imellem spottes i tours med noget dyrere buy-in end de 55 dollars han torsdag aften investerede i MiniFTOPS Event 35, spillede sig med ind på det afgørende finalebord i Shootout touren. Her blev det til en ærefuld 4. plads for den lynsnappe dansker. 'macstarr' en gammel regular, som nu blot spiller på hobbyplan sikrede yderligere lidt rødt-hvidt i top 50 med en 42. plads.
I nat gjaldt det så Event 37 med et enkelt rebuy som option og add on. Her var der 7124 til start, eller rettere der var hældt det antal buy-ins ind i denne multi-entry begivenhed. Igen var der dansk pokerblod med helt ind på det sjoveste bord. Men her blev det så til en åreladning efter kort tid, og københavnske 'BaraCPH' blev stedt til hvile som nummer 8.