Det er efterhånden knap tre måneder siden, at Mickey Petersen senest gav lyd fra sig som blogskribent hos CardRunners, men endelig er der nyt fra den danske MTT-ekspert.
Ikke overraskende koncentrerer den sig om de netop overståede SCOOP-ebegivenheder, hvor "mement_mori" scorede en fjerdeplads på det samlede leaderboard.
Men han ærgrer sig over, at det ikke blev til mere i perioden under SCOOP, hvor han grindede alle dage bortset fra en enkelt.
"SCOOP var rimelig mærkelig for mig forstået på den måde, at jeg havde gode runs mod mange finaleborde, men derpå spillede middelmådigt, når jeg endelig var der. Det betød, at jeg lige netop missede 35k-pakken, som var præmien for at vinde leaderboardet," skriver Petersen og lister de forspildte finaleborde op:
2100 NL 6-max: 8th
22 PLO heads-up: 9th-16th
162 NL Ante up: 12th
1575 2x NL Turbo: 3rd
215 Triple Stud Turbo: 9th
2100 Triple Stud Turbo: 2nd
1050 rebuy Big Antes. 6th
5200 plo 6-max: 4th
En førsteplads ved blot en af disse lejligheder havde udløst førstepladsen på leaderboardet.
Nu kigger han dog frem imod Las Vegas og karrierens første WSOP.
"Det er min første tur til Vegas, og jeg er ret spændt på at se alle mine venner, opleve kulturen og selvfølgelig vinde mit første bracelet," lyder det.
Du kan læse hele bloggen her
Mickey Petersen bryder tavsheden med SCOOP-evaluering
Acemag.dk