Desperat Girah udfordrer durrrr og Isildur1 forgæves

Desperat Girah udfordrer durrrr og Isildur1 forgæves

Det unge portugisiske stjernefrø, Jose 'Girah' Macedo, har ingen problemer med at trække overskrifter i pokerverdenen. Først fortalte han historien om, hvordan han vekslede 30 dollars til 2 millioner af slagsen. Så fik han frataget sejren i BLUFF pro challenge. Og derudover skrev han sponsorkontrakt med Lock Poker.

Dertil har han i den seneste tid presset på for at spille durrrr-challenge mod Tom Dwan og SuperStar Showdown mod Viktor "Isildur1" Blom. Men de to superstjerner syntes ikke at være ligeså begejstrede for at møde den 18-årige portugiser. I hvert fald har de ikke imødekommet hans henvendelser på twitter.

Sådan lød den seneste henvendelse til Dwan, som ikke har givet svar:

@Tom_Dwan: Hey, sorry to keep pushing this, but can you give me a final answer on whether you'll be taking any more Durrrr challenges or not?

Og heller ikke Viktor Blom har svaret på en ny henvendelse, der blot er få dage gammel:

@RealIsildur1 Hey, you doing any more Isildur HUNL Challenges? I'm interested, is there a waiting list?

Efter en lang række SuperStar Showdowns søndag efter søndag i en lang periode har det svenske pokerfænomen ikke været aktiv på denne front i et par måneder, og der er heller ikke offentliggjort nogle kommende matcher på PokerStars' hjemmeside.

asd