Tøstesen: Sparring med tourspecialister skal give WSOP-succes

Tøstesen: Sparring med tourspecialister skal give WSOP-succes

I 2010 placerede Jakob Tøstesen sig som den tredjebedste dansker ved WSOP Main Event med en 40. plads til 206.395 dollars. Senere på ugen rejser han til Las Vegas i håbet om ny succes ved World Series Of Poker. Acemag spurgte til hans forventninger.

Hvilke forventninger har du til årets WSOP?

"Jeg håber at kunne overføre årets gode resultater fra mit maingame NLHE cash til turneringsregi. Jeg føler, jeg har fået meget ud af at sparre med tourspecialisterne og vil forsøge at kombinere deres gode indspark med min egen overordnede tilgang."

Hvilke og hvor mange events regner du med at spille?

"Jeg tager til Vegas 4. juni, og så spiller jeg, alt hvad der rører sig fra 5k og ned af NLHE events."

Hvad er din bedste oplevelse med WSOP?

"For to år siden lærte jeg et ret sejt chipshuffle. Siden har jeg ikke lavet andet, når jeg har sat mig ved et pokerbord. Og det var da også ok at cashe 210k dollars sidste år."

Jakob Tøstesen har stadig sit første liveturnerings-cash til gode i 2011. Efter den fornemme præstation ved WSOP Main Event, nåede han i øvrigt finalebordet ved DM, hvor det blev til en sjetteplads til 132 danske klik.

asd