Flyveren fra fra København hælder igen i dag flere danske pokerchefer af i Las Vegas.
Søren Kongsgaard har masser af events i sigte, når han sandsynligvis allerede i morgen stiller til start til sit første forsøg på, at erorbre et bracelet og kilovis af dollars i WSOP 2010. Alt hvad der hedder NL HE events frem til Main Event er det Kongsgaard'ske sigtekorn rettet ind på.
Steffan Raffay og Philip Jakobsen er med samme flyver over atlanten og de to har indgået et arbejdsfællesskab for de næste mange uger. Minimalt med druk, masser af afslapning, motion, sund kost og fuld fokus på pokeren, er der bebudet fra de to unge sjællændere.
I aften gælder det for Gus Hansen, som skal ha' has på engelske Jake Cody, mens Mickey Petersen gerne skulle finde de fine hænder frem fra start og ellers komme videre ovenpå et alvorligt sug af JC Tran på andendagen af Event 4.
Acemag tjekker ind klokken 00:00 og følger Gus hele vejen i det der gerne skulle blive endnu et karrierehøjdepunkt, og Mickey P. har vi naturligvis også et øje på.