For godt halvanden måned siden lå pokerkarrieren begravet for Harrison Wilder. Bosat i Beaverton, Oregon, havde han på grund af "Black Friday" ingen muligheder for at udøve sit erhverv, poker. Ej, heller som cashgame på et større kasino.
Derfor tog han beslutningen om at flytte til Las Vegas, hvor han nu excellerer i $40/$80 limit holdem. For få timer siden indtraf hans største triumf så, da han sejrede ved WSOP event 6 og blev 205.065 dollars rigere.
Det skete foran øjnene på hans forældre, der i sin tid faktisk opfordrede deres nu 29-årige søn til at droppe ud af college for at springe ud i livet som professionel pokerspiller.
Da var Harrison Wilder dog "fornuftig" og blev på college, men siden blev professionen dog alligevel pokerspiller. Hvilket altså viste sig som en fremragende karrierevej.
Mandag morgen dansk tid besejrede han Thomas Jamieson heads up og kan altså kalde sig bracelet-ejer.
Forældre: Drop college og spil poker, søn - nu er han WSOP-vinder
Acemag.dk