Heller ingen skrub til Mickey P. i fjerde forsøg

Mens vi endnu mangler nyt om Stefan Raffay og Kim Fredriksens videre færd i Event 8, så er det et faktum, at Mickey 'Mememt_mori' Petersen desværre heller ikke i fjerde forsøg fik den store succes.

Mickey Petersen stillede i går til start, sammen med blandt andet Lars Bønding, Jakob Tøstesen og Søren Kongsgaard til start i event #10: $1500 NL HE/ Six Handed, men måtte efter en ikke specielt opsigtsløftende start, iføre sig Ninja-kostumet og med to tabte skub til midten var det slut for Mickey P. sent i nat. Først fik han knækket et par i 9'ere mod KQ og lidt senere ramlede hans AJ ind i AK.

Heller ikke Jakob Tøstesen havde den store succes i sin første optræden i WSOP 2011 sammenhæng. Efter sit exit kunne han konstatere, at det både er vanskeligt at opdrive en amerikansk kender af Nick og Jay, samt se forskel på dollarsedlernes størrelse:

"Lækker lækker Vegas-start. Planløst sejler jeg ud af turneringen og da der efter endt hjemtur skal afregnes med taxi-dude ender en 100 dollar seddel i bundtet jeg stikker ham...! Uhørt! Og så kendte han ikke engang Nik og Jay - så havde det sgu været i orden!"

Lige nu er dagens sidste level i gang i både event #8 og event #10, men desværre er der ingen updates fra hverken, Raffay, Frederiksen, Bønding Kongsgaard.  Vi forsøger naturligvis, at samle op på alle danskerne i løbet af formiddagen.

asd