Der var dømt jysk pokerfest i forbindelse med sidste weekends byfest i Uldum mellem Vejle og Horsens. Det første en-dags event med plads til hele 300 spiller herhjemme trak spillere til som fluer omkring et stykke honninginficeret sukker. Kombinationen af radiobiler, fadøl og så et slag poker med en førstepræmie på over 20.000 kroner viste sig at ende som en forrygende succes for både arrangører og spillerne.
Morten 'Gratis' Guldhammer til byfest-poker
Har vi en dansk chef gemt bag outfittet her?
Helt udsolgt blev der ikke, men 252 blev det da til og selv en Morten Guldhammer havde smækket soveposen med ned til det midtjyske, og for dem der havde håbet fra et par 'Poker & Patter' råb fra EPT København 2010s mest underholdende dansker, blev det kun til skuffelse. Penge fik Guldhammer heller ikke ud af oplevelsen, det gjorde så til gengæld Kasper Larsen, som med sejren sikrede sig flotte 20.160 kroner retur for indsatsen på 300 kroner.
Gang i den var der og arrangørerne er overbeviste om, at ved næste byfest i Uldum bliver der dømt totalt udsolgt.
Sådan ser top 15 fra Viking Poker Challenge 2011 ud: