Konkurrent uddeler sjældne roser til Phil Hellmuth

Konkurrent uddeler sjældne roser til Phil Hellmuth

Normalt er Phil Hellmuth spilleren, som mange elsker at hade for hans attitude og optræden ved den grønne filt. Men John Juanda havde kun roser til overs for Hellmuth, da han havde besejret spradebassen heads up om 2-7 Draw Lowball Championship.

"Mange folk siger, at han (Phil Hellmuth) ikke kan spille andre spil end Holdem, men i aften spillede han rigtigt godt. Jeg var meget imponeret over hans spil," roste John Juanda, der mente, at Heads up'en kunne være gået til begge sider.

"Hvis kortene var gået hans vej, kunne det lige så godt have været ham, som gav vinderinterview lige nu," sagde Juanda diplomatisk.

Det var dog ikke alle pokerstjerner, der delte den holdning. Negreanu twittede således:

"Ser Juanda vs. Hellmuth. Det ligner ikke en fair match. Hvis Phil Hellmuth vinder bliver jeg både chokeret og imponeret. Juanda er for god."

Mike "The Mouth" Matusow var enig, og i samme medie mente han, at Hellmuth fik en regulær pokerlektion, og at kun held ville kunne give ham sejren.

Faktum er imidlertid, at Phil Hellmuth stadig er indehaver af flest bracelets, nemlig 12. Men det er også et faktum, at alle er vundet i Holdem. Mon ikke Hellmuth brænder for at vise, at han også kan begå sig i andre spiltyper.

Phil Hellmuth fik i øvrigt 226.907 dollars for sin andenplads, mens John Juanda scorede 367.170 dollars for sejren. Det var hans femte WSOP-titel.
asd