Dansk verdensmester pakæsel for Bønding og Gus

Dansk verdensmester pakæsel for Bønding og Gus

Spillere som Lars Bønding og Gus Hansen har begge det til fælles, at deres vej til pokeren gik gennem backgammon. En fortid de deler med rigtig mange andre danske pokerspiller. Noget andet de har til fælles er venskabet med den danske verdensmester i brætspillet, Lars 'Buster' Bentzon, som netop er landet i verdens pokermekka.

Og det er ikke kun gammonchamp'ens venskab de to poker-pro's har set frem til.

"Nej, ha ha, jeg har haft kufferten fyldt med bleer og squash-ketschere. Lars Bøndings kone, Esther, bad mig om at tage en omgang bleer med, da Libero åbenbart ikke er noget, der kan sættes på babyer herovre. Gus lovede jeg, at hive nye keschere med til, så der har været fyldt godt op i kufferten på vejen herovre," griner Lars Bentzon, da vi fanger ham på vej ud til middag med Gus Hansen.

Lars Bentzon selv satser på, at lidt af den danskel WSOP succes kan drysse på ham, selv om det ikke er pokeren, der har hans førsteprioritet.

"Nej, slet ikke, men jeg synes da, det er sjovt at spille en turnering i ny og næ, og et par af de billigste events er det planen, jeg satser et buy-in på, men at skulle bruge al min tid på poker, det kommer jeg aldrig til," garanterer den danske boardmester overfor Acemag.

Måske et bracelet kan få 'Buster' på andre tanker?!
asd